Foder og emballage





Tekst & fotos ©Copyright
Tonny Brandt Andersen.
Har du tænkt på, hvorfor en dåse fiskefoder er lukket til med et folielåg, og hvorfor det ikke er muligt, at se foderet gennem for eksempel gennemsigtig plastik?
Det er der en årsag til. Foderet opbevares bedst i en lufttæt og mørk beholder. Udsættes foderet for lys og luft forringes foderet, ved for eksempel en reducering af vitaminindholdet.
Når du køber foder skal du altså sikre dig, at det foder du køber, indtil du overdrages det, er opbevaret på forsvarlig vis i en lufttæt og mørk beholder/dåse.

Køber du afvejet foder, skal du regne med, at den forringelse der sker af foderet, begynder på det tidspunkt, hvor foderet tages ud at sin oprindelige beholder, for at blive afvejet, og lagt i for eksempel plastikposer for salg i forretninger. Bemærk også at afvejet foder ikke bærer en varedeklaration og ej heller en sidste salgsdato.
På et tidspunkt hvor jeg havde noget foder, som var blevet for gammelt, var der en grossist som foreslog mig, at sælge det foder, som var over dato, i plastikposer som afvejet foder. Hvilket jeg selvfølgelig fandt forkasteligt, men han sagde, at der var den måde man bedst kom af med det foder, som var over sidste salgsdato.

Akvarie West handler IKKE med afvejet foder, men udelukkende foder i dets oprindelige emballage.