De flotte fisk i denne slægt, har helt sikkert fået akvarister til at spærre øjnene op, da de første gang blev indført til Europa i 1912. Deres helt specielle form har sikkert været med til at disse dyr ikke i første omgang blev tilknyttet Cichliderne, men i stedet en slægt af saltvandsfisk. Zeus scalaris var således den første art til at blive beskrevet helt tilbage i 1823. Få år efter (1831) rettede Cuvier og Valenciennes slægtsnavnet til Platax, men det var Johann Jakob Heckel der i 1840 opstillede slægten Pterophyllum, og tilknyttede dem og de andre Cichlider til familien af læbefisk, med en bemærkning om at de burde have deres egen familie. Det forhindrede dog ikke Castelnau i at beskrive endnu en art i 1855, opstille en ny slægt, og fuldstændig se bort fra at Pterophyllum-slægten var opstillet 15 år før. Plataxoides dumerilii er i dag et synonym for Pterophyllum scalare, men det var ikke det sidste man skulle høre til navneproblemer, senere er endnu 3 arter blevet beskrevet, hvoraf Pterophyllum altum og P. leopoldi stadig er gældende, mens P. eimekei i dag betragtes som synonym. I naturen lever Pterophyllum-arterne af insekter, krebsdyr samt andre smådyr. Det vil derfor være smart at give en afvekslende kost i form af forskellige typer frostfoder, men også en del levende som for eksempel klare myggelarver.
Akvariet som tilbydes disse prægtige dyr, bør ikke være under 250 liter, men meget gerne større. Til P. altum bør akvariet have en størrelse over 400 liter. Og da Pterophyllum er en udpræget flokfisk, bør de ikke anskaffes parvis. Jeg vil mene at man skal anskaffe sig minimum 5 stk. Herved kommer man også til at opleve to hanners territoriekampe, som ofte kan fremkalde nogle sjove knække-lyde, der kan høres flere meter fra akvariet. På samme måde som hos flere andre dyr, viser den svage sin underlegenhed ved at fremvise sin strube.
Pterophyllum altum.
Pterophyllum altum, Pellegrin 1903. P. altum har et udbredelsesområde som er meget forskelligt fra de andre 2 arter, idet den lever i Rio Orinoco og dens bifloder. Det nærmeste den kommer på de andre arter, er en beskeden udbredelse i det øvre Rio Negro på grund af Rio Casiquiare's forbindelse mellem de 2 flodsystemer; Rio Orinoco og Rio Negro. De eksemplarer der fanges i det øvre Rio Negro har nogle beskedne røde farvetegninger. Selv har jeg set P. altum i en af Rio Orinoco's store bifloder Rio Atabapo, hvor jeg fandt den mellem klipper og sten, og med en bund af fint sand. Vandet havde her som i Rio Negro en te-brun farve, og det var omkring 30 grader varmt. I dette område fandt jeg også en masse andre Cichlider, hvoraf jeg vil nævne Biotodoma wavrini, Acaronia vultuosa og Mesonauta insignis.
Den høje P. Altum adskiller sig fra P. scalare, ved at have en mere brat stigende ryglinie, hvilket også giver fisken det karakteristiske knæk lige over munden.
Man siger gerne, at Pterophyllum ikke kan holdes sammen med neontetra (kardinaltetra), men jeg har i længere tid haft 6 Pterophyllum altum sammen med en stime rød neon. De 20 neon viste rigtig deres stimende adfærd, fordi de blev holdt sammen med de store fisk, og scalare viste da også interesse for de små, men i den tid jeg havde dem sammen mistede jeg kun en rød neon, og det er ikke engang sikkert den blev spist. De noget mindre Nannostomus gemte sig mellem flydeplanterne og viste ikke samme sammenhold, og dem mistede jeg forholdsvist hurtigt.
Jeg er selv af den opfattelse, at det er klogt til tider at hæve temperaturen til 31-35 grader, da P. altum i naturen findes i rimelig varmt vand, og ikke mindst fordi man har gode resultater med Diskosfisk og varmekur mod sygdomme. Vand: 28-31 grader C. pH 5,8-6,2. Hårdhed 1-5. Synonymer: Ingen.
Pterophyllum leopoldi.
Pterophyllum leopoldi, (Gosse 1963).
Denne smukke Pterophyllum har et udbredelses område fra Rio Solimoes langs Rio Amazonas til Atlanterhavskysten ved byen Belém og i Guyana. Den er mere langstrakt end de andre 2 arter og den har en karakteristisk plet i rygfinnebasis. Det er ikke kun pletterne og formen der gør den anderledes, men også den stribede tegning afviger væsentligt. J. P. Gosse opkaldte P. leopoldi efter den Belgiske Kong Leopold, som Gosse har rejst sammen med i Sydamerika, men i 1967 førte Schultz P. leopoldi ind under P. dumerilii, som et synonym. Da P. dumerilii i dag betragtes som et synonym for P. scalare, er P. leopoldi pludselig blevet det ældste navn for denne art, og det som gælder videnskabeligt. I akvariehobbyen har Pterophyllum leopoldi dog tidligere været kendt under navnet Pterophyllum dumerilii. Vand: 26-30 grader C. pH 6. Hårdhed 5. Synonymer: Plataxoides leopoldi.
Pterophyllum scalare. Pterophyllum scalare fra Rio Manacapuru.
Pterophyllum scalare, (Lichtenstein 1823).
Den først fundne Pterophyllum har også det største udbredelsesområde. Den findes i Peru, Ecuador, Guyana og i den store Rio Amazonas og dens bifloder. I disse områder lever den i flere forskellige floder, og stiller derfor ikke de store krav til vandværdierne. Vi holder således P. scalare i København, på hårdheder omkring de 20, uden problemer. Vi har lært at scalaren lever i områder med siv- eller græsskov, planter, rødder og overhængende grene og lignende som Scalaren kan søge beskyttelse mellem, men en klippebiotop med fint sand i bunden er ikke en forkert dekoration i et akvarium til scalare, for det er nemlig sådan de lever på steder i floden Essequibo River i Guyana. I biotoper af denne type ser man ofte at Scalaren lægger sig på siden når den er på flugt. Det kan også forekomme at den springer ud af vandet, hvis den er blevet særligt forskrækket eller har brug for hurtigt at komme væk.
Som hos andre fritlegende Cichlider renses det udvalgte legested, som oftest er et kraftigt planteblad, af for eksempel Amazonsværdplanten. Hunnen lægger æggene, som straks befrugtes af hannen. Parret er nu sammen om pasningen af æggene og jager eventuelle fredsforstyrrer væk. Larverne hænger også på bladet, ved hjælp af et klæbrigt stof, som udskilles gennem nogle kirtler på hovedet. Når ungerne har opbrugt blommesækken, tager de fat på deres første spæde forsøg på svømning, og snart følger den tætte sværm af unger deres forældre. Når en farer opstår, samles ungerne lige omkring forældrefiskens overkrop, modsat mange andre Cichlider der holder deres unger under sig. Efter et stykke tid spredes ungerne dog lidt mere, som et resultat af forældrenes manglende interesse for dem. Tiden er kommet hvor ungerne flytter hjemme fra og forældrene tænker på at få et kuld til. Vand: 26-32 grader C. pH 5-6,8. Synonymer: Zeus scalaris, Platax scalaris, Plataxoides dumerilii og P. eimekei.
Pt. scalare "Peru" også kaldet Peru-Altum.
Pterophyllum scalare "Peru".
Som en følge af denne arts store udbredelsesområde, findes der også en heldel naturlige farvevarianter. Af dem vil jeg fremhæve en variant af P. scalare som sælges under navnet "Peru-Altum", men den har INTET med P. altum at gøre. Det er en gammel kendt variant af den almindelige P. scalare, som er lidt højere i kroppen og derved kommer til at ligne P. altum lidt. Man håber så på at kunne sælge lidt flere akvariefisk, ved at give den et bevidst forkert navn.
Udover de naturlige varianter er der også med denne populære fisk blevet fremavlet de mærkeligste former og farver her følger billeder af nogle få af dem. Da dette er opdrætsvarianter af Pterophyllum scalare skal de selvfølgelig behandles som denne.
